For 5 måneder siden stod en spændt, men lidt trist pige i Københavns lufthavn. Spændt på hvad de næste måneder ville bringe. Trist fordi hun skulle sige farvel til familie, venner, kæreste og hverdagsliv i Danmark.
I dag, 5 måneder efter, er jeg mere end lykkelig for, jeg tog chancen og tog ud i den store verden igen.
Jeg vil aldrig nogensinde glemme alle de fantastiske mennesker, oplevelser og steder, jeg fik chancen for at se, møde og udforske. Mit ophold har taget mig fra lille Moscow i Idaho til Seattle, Portland, Vancouver, Bend, San Francisco, LA, Las Vegas, San Diego og Chicago. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, jeg ville have nået så meget på så kort tid. Mit ophold har også givet mig venner over størstedelen af verden. Argentina, Canada, Ecador, England, Japan, Kina, Sverige, Tyskland og ikke mindst USA. Jeg har set rigtig amrikansk fodbold, spist (u)lækkert fedtet mad, drukket litervis af sodavand, danset til rap, spillet beer pong ( og vundet stort), set Twilight 1 og 2 af fri vilje, været teenage stiv ( med Jenn), knust unge cowboy's hjerter, været på water rafting og været en farlig tiger cat. Jeg har lavet mange flere ting, end der er plads til at skrive, men alt i alt var det bare 4½ fantastiske måneder, jeg ikke ville have været for uden.
Mit eneste problem, da jeg skulle hjem, var, at jeg havde den samme følelse i kroppen, som da jeg tog afsted. Spændt på hvad hjemkomsten ville bringe. Trist fordi jeg skulle sige farvel til alle mine nye venner, bekendtskaber og oplevelser i USA.