Vancouver, part 1

Efter 11½ time, 1 gang til Canada, en gang tilbage og en gang til Canada igen ankom jeg endelig på vores hotel.


Vi skulle have taget af sted kl. 15. Men da dem, jeg skulle følges med, åbenbart er nogen tøser, tog det noget længere tid end forventet at pakke sig selv sammen.

Da vi er 8 mennesker, der er af sted, har vi været nødt til at leje 2 biler. Vores bil kørte lidt senere end de andre, og det var vist et held / uheld. Da vi var ca. 1 time fra grænsen, fik vi nemlig et opkald fra den anden bil. Den ene af vores medlemmer kunne ikke komme ind i Canada, da han er tyrkisk statsborger, og åbenbart er det ikke nok med vores I-20 og underskrift fra skolen. Han skulle også bruge et visum udstedt af ambassaden. Så vi var nødt til at mødes på en tankstation ca. 500 m fra grænsen, og så måtte vi bytte lidt om på pladserne i bilen, så hende, der havde vores reservation til hostel, kunne komme med os, og vi måtte efterlade de 2 andre på tanken. Philip og jeg racede de to første personer til Canada, mens 2 af de 4 sidste tog bilen og kørte til Seattle, så de kunne få et visum i dag(fredag), De andre var nødt til at sætte sig ind på tankstationen.

Der var blevet printet et kort ud fra nettet, som skulle få os til vores hostel. Men det førte også til den modsatte ende af byen. Men i sidste ende fandt jeg et kort i en Lonely Planet bog, og hu-hej- så fik jeg lige guidet os til vores Hostel.

Efter at have smidt 2 af vores passagerer og noget bagage af, kørte Philip og jeg tilbage til grænsen, fik et nyt stempel og måtte give en forklaring på, hvorfor vi havde kørt ind i landet for under 2 timer siden og nu ville ud igen. Vi måtte jo forklare situationen, og så fik vi lov at komme igennem. Vi skyndte os at finde vores sidste 2 passagerer fra tankstationen, og kørte derefter igen mod grænsen.

Der var ingen problemer på tilbagevejen, da Philip og jeg havde hele vejen under kontrol.

Så kl. 04.20 ankom vi endelig rigtig til Vancouver, BC, Canada.